En usikker verden

De seneste år har verden, ikke mindst den vestlige verden og særligt Europa, oplevet øget usikkerhed. I 2016 udtrådte Storbritannien fra af EU (Brexit), i 2017 tiltrådte Donald Trump som præsident i USA, der medførte yderligere spændinger handelsforholdene mellem Kina og USA, i 2020 hærgede coronapandemien, og i 2022 invaderede Rusland Ukraine (Bloom, Ahir, og Furceri, 2022). I øjeblikket spørger udfaldet af det næste amerikanske præsidentvalg.

Der tales om et ”nyt normal” hvor turbulens ikke længere er undtagelsen, men er blevet en kontinuerlig betingelse. Den økonomisk historiker fra Columbia University, Adam Tooze, taler om en poly-krise, den svenske forsvarsminister Carl-Oskar Bohlin proklamerede for nyligt, at der kan komme krig i Sverige, og den tidligere amerikanske finansminister og forhenværende rektor på Harvard University, Larry Summer, har udtalt, at der er de mest komplekse udfordringer han husker i 40 år.

Men er denne usikkerhed blot noget vi fornemmer, fordi vi står midt i det?

Nej, det er rigtig nok. I hvert fald hvis man skal tro World Uncertainty Index. Dette index er udarbejdet af Hites Ahir (Den Internationale Valutafond, IMF), Nicholas (Nick) Bloom (Stanford University), og Davide Furceri (Den Internationale Valutafond, IMF). Med udgangspunkt i månedlige rapporter lavet af Economist Intelligence Unit og sproglige tekstmodeller, har de udregnet et usikkerhedsindex på både landeplan og verdensplan. Det afslører, at usikkerhed er steget siden 2016.

Min egen analyse af de danske data viser tilsvarende stigning i usikkerhed, som siden 2017 nærmest konstant har været over index 100.

Kilde: Ahir, H, N Bloom, and D Furceri (2022), “World Uncertainty Index”, NBER Working Paper. Egen udregning.

Konsekvenser for erhvervsliv

Spørgsmålet er så, hvad den øget usikkerhed betyder for virksomheder.

Helt grundlæggende betyder det, at virksomheder ikke kan forsætte med ”business as usual”. De bliver nødt til at omstille sig den øget usikkerhed for at undgå at blive pludseligt ramt af omgivelseschok med risiko for ikke blot forringet profitabilitet men også risiko for konkurs.  

Forskerne bag usikkerhedsindexet forslår virksomheder fokuserer på tre ting for at tilgodese den øget usikkerhed i verden. For det første skal virksomheder havde mere fokus på den globale økonomi og politik. Det er ikke længere tilstrækkeligt at fokusere på markedet, da disse markeder meget nemt pludselig forstyrres og ændres. For det andet skal virksomheder stræbe efter at være fleksible, så de kan ændre tilgang og strategi, hvis chok ændrer markedsbetingelserne. Og sidste foreslår de, at virksomheder udvikler nødplaner for forskellige scenarier.

Det bredere forskning i kriseledelse, inklusiv den bog jeg selv har skrevet om STORE kriser med Suna Løwe Nielsen, forslår virksomheder gør sig finansielt, organisatorisk og kulturelt parat til kriser.  Og skulle virksomheder rammes af markedschok er der forskellige strategier at tage fat på: reduktion, vedligeholdelse og innovation.

Du kan finde et værktøj til at håndterer markedschok som resultat af den øget usikkerhed her:

Referencer

Ahir, H, N Bloom, og D Furceri (2022), “World Uncertainty Index”, NBER Working Paper.

Bloom, N, H. Ahir, og D. Furceri (2022), ”Visualizing the Rise of Global Economic Uncertainty”, Harvard Business Review, Sept 29 2022

Klyver, K. & S. L. Nielsen (2022) Store kriser – parathed og strategier i danske virksomheder. Akademisk Forlag.

Klyver, K. & S. L. Nielsen (2023) STORE KRISER: Genvej til en agil krisestrategi – et værktøj.