Virksomheders Forudsigelser om Krisers Varighed

Krigens varighed

Det er altid vanskeligt at vurdere varigheden af store samfundsmæssige omvæltninger, ikke mindst, når man stadig står i omvæltningens begyndelse. På det tidspunkt har man meget begrænset information om omvæltningens karakter og omfang, og derfor er det vanskeligt præcist at forudsige varigheden. Når virksomhedsledere foretager sådanne forudsigelser om varighed som en del virksomhedens planlægning, supplerer de ofte den begrænset information med egen intuition og fornemmelser. Intuitionen og fornemmelser har sin primære kilde i den verden, omvæltningen bevæger sig væk fra, altså fortiden, og derfor fyldt med forvrængning og forkerte signaler. Derfor var det også svært for danske virksomheder at forudsige varigheden af krigen i Ukraine. Ingen kender den endnu, men vi ved dog den nu har varet 2 år.

Sammen med min kollega Suna Løwe Nielsen gennemførte vi fra 2020 til 2022 et projekt om, hvad SMV’er kunne lære om Covid-19. Projektet var finansieret af Industriens Fond. I forbindelse med dataindsamling spurgte vi i slutningen af sommeren 2022 – altså cirka 6 måneder efter krigens udbrud – hvor længe virksomhederne forventede krigen ville vare. Resultatet ses nedenfor.

Det er bemærkelsesværdigt, hele 77% af virksomhederne underestimerede længden af krigen. Hele 43 procent forventede krigen ville være afsluttet om mindre end 6 måneder, og altså, at krigen samlet ville vare et år. I gennemsnit forventede virksomhederne krigen ville være 15 måneder længere (median 10 måneder) med variation fra 1 måned til hele 25 år.

Til sammenligning forventede danske virksomheder 6 måneders efter Covid-19 pandemiens udbrud, at sundhedskrisen vil vare 14 måneder længere med en variation fra at sundhedskrisen var overstået til  yderligere fire kriseår.

De sidste Corona-restriktioner blev fjernet den 1. februar 2022, cirka to år efter første nedlukning (og 18 måneder efter vi talte med virksomhederne). I forhold til coronapandemien var cirka 8 percent af de danske virksomheder i stand til at forudsige længden af den sundhedsmæssige krise, mens 82 procent underestimerede længden. Dataene fra coronakrisen viste i øvrigt også, at de fleste virksomheder vurderede den sundhedsmæssigt og samfundsmæssige krise længere end egen eventuel virksomhedskrise.

Virksomheder er altså ikke gode til at estimere krisers varighed, og langt de fleste synes at underestimere krisernes længde. Det kan være aldeles problematisk, fordi det optimistiske syn på omvæltningerne nemt bliver en sovepude. Virksomheder bliver krisemætte og er ikke parate og indstillet på det nye normal.

Krigens forventede påvirkning

Vi indsamlede også data omkring den forventede påvirkning af hver af de tre bølger af coronakrisen og Ukrainekrigen. 35 % af virksomhederne forventede som resultat af krigen at blive kriseoffer (reduceret omsætning) 6 måneder efter krigens udbrud, mens hele 76 procent forventede øgede omkostninger som krigens biprodukter i form af leveringsvanskelig og inflations.

Kilde: Klyver & Nielsen (2022): Krisepåvirksning – Krig og Corona. Minirapport. Syddansk Universitet.

Virksomhedernes parathed til krisen

Udover at virksomhederne var overoptimistiske med hensyn til krigens varighed, var mange af dem også optimistiske med hensyn, hvor parate de var til de nye omgivelserne krigen vil bringe.

Et mindre antal mente de ikke var finansielt (25%), organisatorisk (17%), kulturelt (25%) eller forsyningsmæssigt (32%) parat til krigen, mens virksomhederne følte sig specielt parat finansielt (48%) og organisatorisk (47%).

Hvad kan læres?

I betragtning af at alt tyder på, at vi lever i en mere usikker verden (se min seneste blog) med flere og hyppigere kriser, er det problematisk at virksomheder underestimerer kriser og omvæltninger i omgivelserne. Det resulterer nemt i, at virksomheder ikke er parate til at omstille sig, og i stedet krydser fingre og håber alt går vel.

Min opfordring kan kun være at tage usikkerheden i omgivelserne alvorligt, vurderer deres scenarier og sandsynligheder, og i det mindste prøve at være parat. Alt forskning har vist, at det er de parate virksomheder, der vinder i kriser, og det er bare nemmere at være parat, hvis man også tror der er en krise.

search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close