Inaktivitet er krisens største fjende

Faren ved at fryse er stor i krisetider. I mit sidste opslag skrev jeg om, hvordan lederens kriseopfattelser betyder noget for fremgang. Men en væsentlig faktor til at forklare, hvordan en virksomhed klarer sig gennem stormen er lederens hvad jeg kalder “krise-reaktions selveffektivitet”.

Lad mig forklare: For de fleste ledere indebærer en krise et totalt tab af indsigt i, hvordan markedet vil udvikle sig. Usikkerheden er enorm. For mange fører denne uklarhed til en nærmest panikagtig inaktivitet. Lysten til at handle er enorm, men fordi fornemmelsen for den rigtige retning mangler, ender de med slet ikke at gøre noget.

Denne inaktivitet er sjældent en god ide, ofte den absolut værste strategi.

I usikre situationer findes der ofte ingen åbenlyst rigtige eller forkerte handlinger på forhånd. Men når du handler, køber du dig muligheden for at lære. Du tester markedet, du forstår kundernes skiftende behov, og du finder ud af, hvad der virker og ikke virker i den nye virkelighed.

Vi har studeret denne handlingsorientering indgående. Vores forskning viser, at krise-reaktions selveffektivitet (troen på sin virksomheds evner, viden og parathed til at reagere effektivt i kriser) er afgørende for overhovedet at turde tage det første skridt.

Tør I handle for at lære, næste gang usikkerheden rammer?

Bloggen er baseret på følgende videnskabelig artikel:

Klyver, K., Steffens, P., & Nielsen, S. L. (2023). Crisis response efficacy: perceived ability to respond entrepreneurially to crisesJournal of Business Venturing Insights20, e00429.

search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close