Velkommen til Poly-krisen

–Og hvorfor din gamle ledelsesbog måske er forældet

Krig i Mellemøsten. En USA-centreret handelskrig. Massiv geopolitisk ustabilitet. Brudte forsyningskæder.

Verden er forandret. Og meget tyder på, at det ikke er midlertidigt.

Historisk set, i den vestlige verden, har kriser været sjældne, isolerede episoder. Man kunne holde vejret, indtil stormen drev over. I dag er virkeligheden en anden. Vi lever i en tid med polykriser – overlappende kriser, der ikke bare skaber markedsusikkerhed, men dyb institutionel usikkerhed:

  • Vil NATO fortsætte i sin gamle logik?
  • Kan vi stole på de internationale handelsbetingelser?
  • Er vi på vej mod en tid karakteriseret af konstant friktion?

Den fredelige og stabile verden, vi i Vesten har oplevet de sidste 80 år, var måske i virkeligheden en historisk afvigelse. Måske er vi ikke inde i en særlig, kaotisk tid lige nu – men meget tyder på vi bare på vej tilbage til normalen. Vi var bare opvokset i en exceptionelt stabil parentes, som vi tog for givet.

Hvad betyder det for dig som leder? Det betyder, at en stor del af de klassiske ledelsesteorier, vi er rundet af, risikerer at være utilstrækkelige eller ligefrem irrelevante i dag. Puha. Men ja, sådan er barske realitet.

Vi skal lede anderledes nu. Kriseledelse er hverdagsledelse.

Denne blog er baseret på følgende artikel:

Klyver, K., & McMullen, J. S. (2025). Rethinking entrepreneurship in causally entangled crises: A poly-crisis perspectiveJournal of Business Venturing40(1), 106459.

Jeg holder løbende foredrag og workshops for direktioner og bestyrelser om netop dette: Hvordan navigerer og vækster vi i poly-krisens tidsalder? Smid mig en besked, hvis det er et emne, I trænger til at få sat på agendaen.

search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close