Jeg tilbyder

Mange foredragsholdere kan fortælle, hvordan de selv blev en succes. Jeg kan fortælle, hvordan de fleste får succes. Med en baggrund som international topforsker og adskillige ledelses-, netværk- og iværksætterbøger publiceret i både Danmark og internationalt, skærer jeg igennem myterne. Jeg leverer foredrag med humor, høj energi og – vigtigst af alt – dokumenteret viden baseret på egen og den nyeste internationale forskning. Viden som iværksættere og virksomheder faktisk kan bruge mandag morgen.

Min kernefortælling er ikke den anekdotisk drøm eller det energiske ”just do it”, men derimod virkeligheden—baseret på hvad der faktisk er rigtigt.

  • Jeg fortæller om den virkelighed, de fleste sidder i, frem for den drøm, de færreste opnår
  • Baseret på data fra tusindvis af undersøgelse og virksomheder, giver jeg jer ikke heldige anekdoter, men mønstre, iværksættere og virksomheder kan navigere efter.
  • Jeg ved, hvad det vil sige at miste pusten – både som menneske og som virksomhed. I 2019 stod jeg foran døden, inden en dobbelt lungetransplantation reddede mit liv.

Jeg holder oplæg og foredrag for private virksomheder, offentlige organisationer, erhvervsfremmeorganisationer, foreninger, på konferencer og for hvem der ellers er interesseret. Herudover bidrager jeg gerne med ekspertviden i diverse analyse- eller udredningsopgaver.

På den erhvervspolitiske scene har jeg blandt andet holdt oplæg for Europa Kommissionen, den kinesiske regering, forskellige kommuner og Dansk Erhvervsfremmebestyrelse
Jeg har også holdt oplæg for ledelser i mindre virksomheder, diverse iværksættermiljøer, på erhvervskonferencer, for erhvervsnetværk, erhvervsfremmeorganisationer, mv.

Jeg tilbyder blandt andet foredrag om:

  • Hverdagsiværksætteri: Iværksætterens virkelighed og hvorfor ‘småt er godt’ er den oversete vej til succes
  • Når krisen rammer: Forskningsbaserede strategier, der virker, når mavefornemmelsen fejler
  • Netværk klogere, ikke hårdere: Videnskaben bag stærke relationer.
  • Livets pust

Jeg er også interesseret i direkte sparring med iværksættere og mindre virksomheder samt bestyrelsesposter.
Du er velkommen til at kontakte mig, hvis du skulle have specifikke forespørgsler.

search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close