Wow – en unicorn (hype?)

Der har været en voldsom stigning i antallet af unicorns siden begrebet første gange blev brugt. Er iværksættere blevet så meget bedre, eller har vi en unicorn hype?

To fakta:

(1) 23 procentdel af alle unicorns idag har ramt lige præcist 1 milliard dollars i vurdering.

(2) Der er sket en gigantisk uforklarlig stigning på 2727 procent siden 2013.

Verden over tales der meget om unicorns – startups med en værdiansættelse på mindst en milliard dollars. Også i Danmark, og også i forbindelse med den nye iværksætterpolitik, der snart skal endeligt formuleres, tales unicorns. Som entreprenørskabsforsker forstår jeg værdien af unikke, sjældne, og ambitiøs startups og scaleups, men jeg har også tidligere været ude med kritik af et entydigt fokus på skalerbarhed, vækst og ikke mindst unicorns i både Børsen og Altinget.

Unicorns og menneskerne bag er altid fascinerede. Jeg er dog bekymret for, at unicorn status er blevet et underligt mål i sig selv for både iværksættere, investorer og politikere. Fornylig er der kommet nye spændende tal på unicorns, som desværre fint illustrerer min bekymring.

Da Aileen Lee, founder af Cowboy Ventures, første gang italesatte og opfandt unicorn-begrebet i 2013 i TechCrunch+ kunne hun finde 39 unicorns. Hun var interesseret i, hvorfor venture kapitalister bekymrer sig om milliard exists og hvor de har fokus på den éne ud af tyve investeringer, der lykkes. Nogle få år senere vist CB Insights, at der indtil 2013 var skabt i alt 43 unicorns på verdensplan.

Men det skulle markant ændre sig.

I slutningen af 2023, blot 10 år efter, havde vi 1220 unicorns, med 59 nye tilkomne det sidste år og 9 det sidste kvartal ifølge CB Insights. Det en gigantisk uforklarlig stigning på 2727 procent siden 2013. Hvordan er det sket og er det et resultat af, at iværksættere er blevet så meget bedre? Næppe.

Desværre tyder meget på at unicorn kategorisering er blevet et mål i sig selv for både iværksættere, investorer, og politikere. Det er i hvert fald bemærkelsesværdigt, at 23 procentdel af alle unicorns idag lige præcist har ramt 1 milliard dollars i vurdering, og langt de flest kun er en smule over. Man kan kun spekulere på, hvor mange værdiansættelser, der rammer lige under ”the magic number”. Det er påfaldende, at så mange vurderinger stopper kort efter kravene til, hvad der kvalificerer som unicorns, og jeg synes, at det tyder på en usund hype.

References

Aileen, Lee (2013) Welcome To The Unicorn Club: Learning From Billion-Dollar Startups. Techcrunch+.

Kim Klyver (2023) Den danske iværksætterpolitik mangler jordforbindelse. Børsen.

Morten Bjørn Hansen & Kim Klyver (2023) Forsker og erhvervsleder: Husk, at iværksætterne er meget mere end teknologitung business i København. Altinget.

CB Insights – datasæt

search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close