Dansk iværksætterpolitik – mine umiddelbare indspark

Billede af Keneeko fra Pixabay

Det har længe været snakket om, at regeringen vil komme med deres udspil til en ny iværksætterpolitik. Flere partier har kommet med deres indspark og bud på en iværksætterpolitik, men også interesseorganisationer som Dansk Industri og Dansk Erhverv har sparket ind i puljen med forskellige initiativer. I denne blog kommer jeg med mine overvejelser.

Vi har de seneste år fået mange indspark fra (succesfulde) iværksættere om, hvordan vi styrker dansk iværksætteri i diverse råd og paneler – eksempelvis fra Erhvervsministeriets iværksætterpanel, Dansk Erhvervs iværksætterpanel ”Verdens bedste iværksætterland”, og Dansk Industris ”Iværksætter Advisory Board”. Hver for sig og samlet har det resulteret i vigtig og ny indsigt.

Men samtidig må jeg også erkende jeg personligt synes, at de har været sammensat uhensigtsmæssigt, nærmest udelukkende bestående af iværksættere selv. Med alt respekt for de dygtige iværksættere giver en så ensartet sammensætning en unuanceret og begrænset indsigt. Det bliver nemt samfundet, der skal være til for at hjælpe iværksættere, nærmere end iværksættere, der skal hjælpes, for at tilgodese samfundet.

Når man vil styrke kræftbehandlingen i sundhedsvæsenet laver man jo heller ikke udelukkende paneler af kræftpatienter, men involverer sundhedsforskere og andre eksperter. Kræftpatienter, ligesom iværksætter, vil have deres primære fokus på egne forhold og mindre på samfundsmæssige prioriteringer. Derfor bør politik, om det omhandler kræftbehandling eller iværksætteri, inkludere mange forskellige interessenter og perspektiver.

Så her mit beskedne bidrag til debatten: Hvordan skal Danmark understøtte danske iværksættere, vækstvirksomheder og SMV’er.

  • Bedre, ikke flere iværksættere (Børsen debatindlæg)
  • Støt virksomheder med høj profit, ikke høj vækst (glem vækstdogmet)
  • Støt samfundets bedste, ikke iværksætteres bedste
  • Glem økonomiske incitamenter
  • Udnyt hybride iværksættere som rugekasse (blog)

Bedre, ikke flere iværksættere

Fra et samfundsperspektiv handler iværksætteri ikke blot om omfanget af aktivitet, men lige så meget kvaliteten. Der ingen direkte, og absolut ikke lineær, sammenhæng mellem iværksætteraktivitet og økonomisk vækst. Det har Global Entrepreneurship Monitor projektet gang på gang påvist (PS: Danmark har deltaget fra 1999-2012 (+2014), men ikke siden). Så hvorfor stræber vi efter omfanget og konstant snakker om vi har for ”få flere iværksættere”?

Der er mange grunde til, at Danmark har en lav iværksætteraktivitet. Først og fremmest har vi en velfærdsstat, større end mange andre lande, som monopoliserer en række brancher. I de brancher, hvor staten monopoliserer, eller dominerer, ser vi ingen eller meget lav iværksætteraktivitet. Ikke fordi de beskæftiget i denne branche nødvendigvis mangler entreprenante evner, men nærmere pga. de strukturelle forhold.

Og det leder os naturligt over i den anden grund til den lave danske iværksætteraktivitet. Det skyldes ikke en lønmodtagerkultur (Børsen debatindlæg). I Danmark har vi rigtig mange intraprenører – altså ansatte som agerer entreprenant som ansatte i deres job. I Danmark har vi lavt hierarki, autonomi på job, og i øvrigt store frihedsgrader. Sådanne arbejdsforhold betyder, at de folk med innovative ideer har gode mulighed for at udfolde deres entreprenante potentialer, og gå efter deres ideer i deres funktion som ansatte. I lande med anderledes arbejdsforhold nødsages mange til at sige deres job for at forfølge deres ide. Derfor ser vi rigtig meget af den entreprenante, eller initiativrige, aktivitet foregå i eksisterende virksomheder. Det er ikke noget problem, men en styrke.

Sidst men ikke mindst starter nærmest alle i Danmark virksomhed, fordi de ønsker at udnytte en mulighed. I lande med høj iværksætteraktivitet er motivationen ofte mere nødvendigspræget; altså fordi de ikke har andre muligheder.

Så lad os lade være med at tale om flere iværksættere. Lad os tale om bedre iværksættere. Bedre på den måde at færre fejler og går konkurs, fortryder eller risikerer deres familieliv og livsglæde. Og bedre på den måde at de bliver økonomiske, sociale, og miljømæssige bæredygtige virksomheder.

Støt virksomheder med høj profit, ikke høj vækst

Glem vækstdogmet. Vi kender alle (helte)historier, om virksomheder som i årevis jagter kritisk kundemasse, vækster, skalerer, strømliner processer, mv. Men uden at tjene penge. Og ofte tænker vi på nogle af de forbilledlige amerikanske eksempler, måske Amazon og Facebook, som endte ekstremt succesfulde. Vi tænker også unicorns. Men vi blændes af ekstreme outliers – altså helt unikke, mega sjældne lykketræk. Og desværre præger det også den måde vi snakker og tænker erhvervs- og iværksætterpolitik. Jeg tror blandt andet det er fordi, at vi tiltrækkes af disse fantastiske og lidt sexede tech historier.

Men men. Ser vi på fakta tyder meget på, at det er forkert at satse på de vækstvirksomheder, som vækster i længere perioder uden at tjene penge. Medmindre man håber, eller satser, på lykketræffet. I 2009 viste australske forskere, at de virksomheder som med størst sandsynlig i sidste ende har både har høj vækst og høj profitabilitet starter med at tjene penge, ikke med at vækste. De undersøgte det på relative overbevisende data fra både Australien og Sverige.

Fornyeligt udkom et nyt europæisk studie, ledet af professor Cyrine Ben-Hafaïedh. Det er baseret på vildt imponerende data – 40 % af alle europæiske SMV’er. Ben-Hafaïedh og hendes medforfatter Anaïs Hamelin  bruger flere forskellige udregningsmetoder og målingsmetoder, som alle bekræfter resultaterne fra det australske/svenske studie. Se professor Cyrine Ben-Hafaïedh selv forklare resultaterne på et minut her.

Profitabilitet driver profitable vækst.

Det betyder, at Dansk erhversfremme bedst bruges på virksomheder, som allerede er profitable, hvis man ønsker at skabe profitable højvækstvirksomheder. Vi skal ikke satse på vi kunne finde de få fremtidige profitable virksomheder blandt uprofitable vækstvirksomheder (kendt som ”pick the winner” strategien). Det må være markedet, der skal satse på vækstvirksomheder uden indtjening, ikke staten.

Støt samfundets bedste, ikke iværksætteres bedste

Det bør være et bærende princip, at de aktiviteter Danmark igangsætter er til Danmarks bedste. Det lyder måske indlysende, men det er det ikke. Når vi har fokus på at få flere iværksættere og har et ensidigt fokus på iværksætterne, fra deres perspektiv, glemmer vi nemt, hvad samfundets interesse er.

Helt banalt indebærer sådanne overvejelser, at man eksempelvis ikke vurderer ideer om økonomisk incitamenter, som skat, i forhold til, hvad der gavner iværksættere. Iværksættere vil naturligvis helst have lavere skat på deres indkomst og på investeringer i deres virksomhed. Men det kan også handle om ideer om at fjerne ”administrativ bøvl” for at gøre det nemmere for iværksættere. Skat og administrativ bøvl er naturligvis barrierer for den enkelte iværksættere, men måske nok alligevel fornuftig fra et samfundsperspektiv.

Lidt mere nuanceret handler det måske om, at Danmark skal fremme ikke iværksættere generelt. Vi har ikke lige meget brug for alt slags iværksætteri. Noget iværksætteri er samfundsmæssigt mere nyttig end andet. Vi skal derfor ikke fremme iværksætteraktiviteten, men retningen. Der indebærer eksempelvis, at Danmark primært skal sætte ressourcer ind, hvor vores store samfundsmæssige problemstillinger og styrker ligger. Det kan være klimakrisen og digitalisering – lidt som fokus heldigvis også er i dag.

Glem økonomiske incitamenter

Lad mig gøre det kort. Folk, der overvejer at starte virksomhed, gør det sjældent udelukkende pga. muligheden for at tjene penge. Det er andre motiver, som eksempelvis selvrealisering og fleksibilitet, der primært driver iværksætter. Naturligvis er økonomi en nødvendighed, men ikke den primære årsag.

I en undersøgelse (ikke offentliggjort) jeg lavede i 2012 af 800 spirende iværksættere – personer som er i færd med at starte virksomheder – scorede ”at finde frihed i arbejdet” og ”at udfordre sig selv” højere end sikre sig selv og sin familie økonomisk. At skabe en virksomhed, som børn kan arve, var slet ikke vurderet vigtigt, og at opbygge en formue var også nærmest uden betydning.

Der er derfor meget der tyder på, at vi skal stimulere iværksætteri med økonomiske incitamenter.

Udnyt hybride iværksættere som rugekasse

Vi tænker iværksætteri alt for dikotomisk – enten er man selvstændig eller lønmodtager. Men mange skifter imellem selvstændighed og lønmodtager flere gange igennem deres liv, frem og tilbage. Og vi ser også mange der er begge dele samtidige. Netop de hybride iværksættere (ansatte, som samtidig er selvstændige) er en uudnyttet rugekasse for fantastisk iværksætteri, som Danmark overser. Vi undervurderer deres omgang og deres potential (blog).

Naturligvis forbliver mange hybrid iværksættere hybride. Men nogle udvikler sig også til gode solide virksomheder. Fra USA kender vi måske Ebay som det bedste eksempel, og i Danmark har vi også gode eksempler som The Army Painter, som blandt andet vandt Dansk Industris Initiativpris i 2020.

Hybride iværksættere er bedre ansatte og bedre iværksættere. Men vores iværksætter politik overser dem og deres potentiale.  

%d bloggers like this:
search previous next tag category expand menu location phone mail time cart zoom edit close