Gør ukrainske flygtninge til løsninger, fremfor udfordringer

Ukraine-Ruslandskrigen gør, at Danmark forventer et stort antal flygtninge. Det skaber en række humanitære udfordringer, som naturligt har første prioritet. Men samtidig bringer de ukrainske flygtninge ressourcer med sig, som kan udnyttet af Danmark, hvis de integreres fornuftigt. Det giver en win-win situation. I denne blog reflekterer jeg over, hvordan iværksætteri kan være en måde at integrere ukrainske flygtningene på.

På trods af at flygtninge er en tilvendende udfordring for mange europæiske lande, oplever Europa i øjeblikket flygtningestrømme uden sammenligning. På ganske kort tid ser vi et flygtningeantal, der mindst kan sammenlignes med, hvis ikke overstiger, hvad Europa så i 2015, da syriske flygtninge kom til Europa. Og selvom landene tættest på Ukraine, som eksempelvis Polen, i øjeblikket tager langt de fleste flygtninge, må Danmark forvente et massivt antal ukrainske flygtninge fremadrettet.

Første fase af en enhver stor krise, som krigen i Ukraine, har fokus på det humanitære. At rede uskyldige mennesker. Men der kommer en tid efter chokket, og for Ukraine-Ruslandskrigen gælder det uanset om den bliver kort eller lang. Her skal ukrainere enten tilbage til deres hjemland Ukraine eller etablerer sig i deres nye værtsland, herunder Danmark.

Og netop når chokket fordamper rejser spørgsmålet sig, hvilke roller de ukrainske flygtninge skal have i Danmark. Eller nærmere, hvordan vi som samfund vender flygtningestrømmen fra en samfundsmæssig udfordring til en løsning. Fra en belastning til en mulighed. Præcist, nærmest slidt, som Winston Churchill pointerede under Anden Verdenskrig: enhver krise er også en mulighed.

Flygtningen som samfundsressource

Hvis flygtningestrømmen fra Ukraine skal vendes til en mulighed er det vigtigt, at Danmark forstår, at flygtninge medbringer ressourcer. I virkeligheden ressourcer, som Danmark sidste år har kaldt på, og som er hovedtemaet for SMV Dagen 2022, som afholdes netop i dag af Dansk Industri: arbejdskraft.

Men måske mere vigtigt er det, at integration for det enkelte individ i hvilket som helt samfund kræver en værdifuld rolle. Når man giver nytilkommere, om de er flygtninge eller ej, en rolle med værdi for fællesskabet, giver man dem samtidig mulighed for at integrere sig.

En effektiv måde at give flygtninge en rolle på er at integrere dem på arbejdsmarkedet, som lønmodtagere eller iværksættere. Jeg har sammen med gode kollegaer tidligere studeret, da syriske flygtninge kom til Europa i 2015 (Jiang mf. 2021). Der er læring herfra, som jeg synes, er vigtig, hvis Danmark ønsker at integrere de ukrainske flygtninge via iværksætteri.

Erfaringer

Normalt antager man, at erfaringer er vigtige i forhold til at starte virksomhed. Men som flygtninge kan erfaringer også være en fare, fordi erfaringerne repræsenterer hjemlandet og ikke det nye værtsland med anden forbrugeradfærd og anderledes virksomhedspraksis.

I vores studie af de syriske flygtninge viste det sig tydeligt, at de, som baserede deres nye forretning på viden og erfaringer fra hjemlandet, oplevede helt anderledes og større problemer, og mange af dem gav op undervejs. Meget af deres viden og mange af deres erfaringer var ikke blot irrelevante, men skadelige. Modsat så vi, at de flygtninge, som lagde gammel viden og erfaringer på hylden, og opbyggede ny viden og fik nye kontakter i deres nye værtsland oplevede klart færre seriøse problemer og flere oplevede succes.

For eventuelle ukrainske flygtninge er det derfor vigtigt at kunne se sig ud af tidligere erfaringer. De kan være blindgyder. De skal bygge deres virksomhed på ny viden og forestillinger om Danmark, og give slip på det gamle i Ukraine.

Midlertidighed

Krig, som den i Ukraine, har en afslutning. Heldigvis. Krigen i Ukraine kan opfattes som midlertidig afbrydelse af normaltilstand. Men faktum er den også ændrer ting fremadrettet permanent. For de enkelte ukrainske flygtninge i Danmark materialiserer dette sig nok mest af alt ved, om de ser Danmark som deres nye permanente hjem, eller som en midlertidig bolig indtil krisen er forbi.

Det kan umiddelbart virke som en ligegyldig skelnen, men det er det absolut ikke. I vores studie af de syriske flygtninge, som forsøgte at starte virksomhed, var der en tydelig forskel imellem de, som anså deres ophold i Europa som midlertidig inden de skulle tilbage til Syrien, og de, som anså værtslandet som deres fremtidige permanente hjem.

Den første gruppe havde først og fremmest svært ved at lægge fortidens viden og erfaringer fra sig, tog ikke de nødvendige skridt i værtslandet som eksempelvis at skabe nye netværk til værtslandets statsborger, og opbyggede ofte ikke bæredygtige forretninger. Deres midlertidig opfattelse af situationen eller krisen, gjorde de forsøgte at genskabe fortiden i nutiden. Den anden gruppe skabte derimod fremtiden i nutiden. Fordi de anså deres nye værtsland som hjemmet for deres nye liv, lagde de gamle viden og gamle erfaringer fra sig, tilegnede ny og relevant viden og netværk, og skabte således ofte mere bæredygtige forretningsmodeller.

Jeg mener derfor også, at det er rimeligt at formode, at de ukrainere som ser deres flygtninge- og opholdsstatus i Danmark som midlertidigt har klart sværere ved at få succes som iværksættere, og måske også som lønmodtagere. Det skal de og det dansk samfund have for øje.

Intet af det jeg har skrevet taler for vi skal overtale ukrainere til at blive eller til at tage hjem, når krigen forhåbentlig er slut. Det taler heller ikke for flygtningestatus er afgørende for hjælp eller støtte, humanitært eller erhvervsmæssigt. Men det taler for vi skal tænke os om med hensyn til, hvordan vi både kan hjælpe ukrainere og os selv uagtet politisk ideologi. At skabe en win-win situation. Og sidst har jeg behov for at pointere denne blog ikke er skrevet med manglende empati for den forfærdelige krig, men derimod afspejler min profession som entreprenørskabsforskere, der altid prøver at se muligheder i umuligheder og uretfærdigheder.